✉️Nyhedsbrev uge 16 2022

soren.lundsgaard

✉️Nyhedsbrev uge 16 2022

Glædelig mandag! Her får du nogle af mine tanker, ideer, citater og spørgsmål som måske kan inspirere dig i din egen hverdag. Rigtig god læselyst ☀

Der sker mange ting for tiden, hvilket har medført at jeg har været nødt til at nedprioritere nyhedsbrevene. Jeg håber dog at denne udgave vil have været ventetiden værd.

🧠Noget som jeg gerne vil dele

Man kan blive spurgt efter om man får energi af at være sammen med mennesker (ekstrovert), eller får energi ved at være i sit eget selskab (introvert). Det spørgsmål har jeg fået en del gange efterhånden, men til tider kan det være en lidt for firkantet at sige at man enten er det ene eller det andet.

Alle mennesker har sansynligvis træk af begge typer – men den ene typer dominerer typisk over den anden.

I stedet for at tænke i om man er ekstrovert eller introvert, så er jeg i større grad begyndt at tænke i om energi-niveauerne passer sammen. Med energi-niveau menes der her om man har “høj energi” og dermed lysten til at være social, snakke med mange andre mennesker, tage til fest ol. Modsat er “lav energi” at man i højere grad foretrækker sit eget selskab eller kun være omgivet af få, nære venner.

Bliver der en (for) stor forskel mellem der energi-niveau man selv har mod den kontekst man er i, så tærer det på ens mentale batterier og man føler at man mister energi. Modsat, hvis det energi-niveau man selv har, harmonerer med energi-niveauet i den kontekst man er i, så føler man at batterierne bliver ladt op.

Pointen er, at bare fordi man ser sig selv om enten ekstrovert eller introvert, så betyder det ikke at det er som skåret i sten – den energi man selv bringer til bordet samt konteksten man befinder sig i, har også en afgørende betydning for om man får energi ved at være sammen med andre mennesker eller foretrækker sit eget selskab.

Artikler

Som en person der har en tendens til at have lidt travlt, skal jeg nogle gange huske på at geare lidt ned. I denne artikel fortæller forfatteren godt og tydeligt hvordan man kan holde kadancen i arbejdet, uden at brænde ud.

🎧Lydbøger

Lige nu lytter jeg med stor iver i En kort historie om næsten alt af Bill Bryson. Det er en af de lidt længere lydbøger – ca. 19 timer lang – men indtil nu er den stadig meget spændende og anbefalelsesværdig. Som titlen også antyder, så handler bogen om næsten alt – f.eks. bliver der snakket om hvordan astronomien blev til, bestemmelse af Jordens alder, hvordan man laver klima-undersøgelser og meget, meget mere.

🍽Opskrifter

Har i denne uge forsøgt mig ud i at lave hjemmelavet chokolademousse med inspiration fra denne opskrift. Opskriften blev lavet dagen før og anrettet i nogle fine glas, før det kom på køl. Da det blev tid til desserten, var det en fryd for både øjne og smagsløg. Chokolademousse er lettere at lave end jeg troede, og her har I endnu en inspiration til en lille dessert.

💬Citat

“When considering a new project or opportunity, one of the first questions to ask is, “How do I want to spend my days?” Make as few choices as possible that violate your answer. Many opportunities seem exciting but actually give you less of the life you want.”

James Clear

❓Et spørgsmål at stille sig selv

Hvilket valg kan du træffe i dag, som vil spare dig for at træffe 10 flere valg i fremtiden? Tag det valg der eliminerer andre valg.

👋Det var alt fra mig i denne omgang. Du ønskes en dejlig dag 😊

//Søren Villumsen Lundsgaard


Ønsker du ikke længere at modtage dette nyhedsbrev? Afmeld dig ved at sende en mail til soren.lundsgaard@hotmail.com og skriv “Afmeld” i emnefeltet. Så vil jeg ikke forstyrre dig længere.

Kender du en som du tror også kan få glæde af at modtage dette nyhedsbrev? Så videresend eller bed dem om at gå ind på denne adresse: https://soerenlundsgaard.com/omogkontakt/ og tilmelde sig i bunden af siden.

Vil du finde brevene fra de tidligere uger? Så bare klik HER og du kan se alle de nyhedsbreve jeg har udgivet.

Hej!

Mit navn er Søren Villumsen Lundsgaard og jeg står bag denne hjemmeside og dette nyhedsbrev. Jeg er studerende i Aalborg og via denne blog dokumenterer jeg min dagligdag og deler ud af det jeg finder interessant. Du må altid være velkommen til at kontakte mig med spørgsmål, kommentarer eller andet! Det kan ske via Facebook, skrive eller ringe på +45 31 71 65 03 eller følge mig på Instagram, YouTube eller LinkedIn. Du må også sende en mail til soren.lundsgaard@hotmail.com. Så vil jeg bestræbe mig på at vende tilbage hurtigst muligt.