✉️Nyhedsbrev uge 18 2022

soren.lundsgaard

✉️Nyhedsbrev uge 18 2022

Glædelig søndag mandag tirsdag! Her får du nogle af mine tanker, ideer, citater og spørgsmål som måske kan inspirere dig i din egen hverdag. Rigtig god læselyst ☀

🧠Noget som jeg gerne vil dele

Artikler

Hvad vil du gerne bruge dit liv på? I denne artikel bliver der forklaret hvordan man via sin karriere kan gøre en forskel i dagligdagen.

🤓Ugens lektie

Vi har alle hver vores ting at byde ind med. Som tiden går hvor jeg fortsat lærer flere mennesker bedre at kende, går det op for mig at jeg i mig selv ikke er noget særligt. Vi har hver vores baggrund, kompetencer, interesserer mv. som er med til at gøre os hver især unikke. Den ene person er ikke nødvendigvis bedre end den anden – deres fokusområder ligger bare forskellige steder i tilværelsen. Ved at kunne omfavne hinandens forskelligheder og kunne gøre brug af hinandens kompetencer, tror jeg på at man kan komme længere i livet end hvis man blot kører solo.

📚Bøger

Jeg er fortsat i gang med Make it Stick – The Science of Successful Learning af Peter C. Brown. Drømmen er at blive færdig med bogen inden alt for lange og implementere de redskaber jeg lærer undervejs – for at forhåbentlig komme godt igennem den kommende eksamensperiode.

Derudover er jeg lige begyndt på Hvordan du bliver en effektiv taler af Dale Carnegie. Det at fortælle historier og holde oplæg er noget jeg holder meget af – så hvis jeg kan lære at blive endnu dygtigere via redskaber i bogen, vil det kun være et plus.

🎧Lydbøger

I forrige uge gik jeg i gang med at lytte til En kort historie om næsten alt af Bill Bryson. Den er jeg nu blevet færdig med, og den fik mig til at reflektere over hvor mange steder i universets lange historie hvor at livets udvikling kunne have taget en anden drejning. Det er ikke nødvendigvis givet at vi er her hvor vi er nu, men det er i stedet kommet efter en lang række forskellige begivenheder har tilladt at vi er i stand til at leve på denne planet som vi gør lige nu. Jeg kan fortsat kun give bogen min varmeste anbefaling.

Nu er jeg ved at lytte til Hinsides orden – 12 nye regler for livet af Jordan B. Peterson. Jeg er først lige begyndt på bogen, men indtil videre lyder den meget lovende.

🎙Podcast

Efter opfordring begyndte jeg at lytte til Tiki – Den glemte tid af Bertil Weis Jørgensen. Podcasten handler om Tiki tiden og selvom jeg ingen forkundskaber har til emnet, så formår Bertil sammen med sine gæster i studiet at formidle stoffet på en nærværende og spændende måde. Er man interesseret i at høre mere om Tiki-tiden vil jeg klart anbefale at give podcasten lidt opmærksomhed.

🔧Værktøjer/apps

Er du nogle gange træt af distraherende reklamer og billeder på skærmen når du læser f.eks. blogs på nettet? Så kan Chrome-extension “Reader Mode” måske være noget for dig! Det er en gratis udvidelse til Google Chrome og læser man f.eks. en tekst på sin skærm, så kan man klikke på Reader Mode og herefter bliver alt unødvendigt indhold fjernet. Tilbage står der en ren, klar tekst.

💰Gear og udstyr

Har brugt en del penge på nogle nye løbesko, Saucony Guide 15 samt en ny triatlon konkurrencedragt. Begge håber jeg kan få mig godt igennem 1/2 Ironman til sommer.

💬Citat

The most important battles must be fought anew each day. Exercising today does not render tomorrow’s workout unnecessary. Supporting your spouse today does not mean you can mail it in tomorrow. Learn to love the endless nature of things and life gets easier.

James Clear

❓Et spørgsmål at stille sig selv

Hvad er din definition på succes?

👋Det var alt fra mig i denne omgang. Du ønskes en dejlig dag 😊

//Søren Villumsen Lundsgaard


Ønsker du ikke længere at modtage dette nyhedsbrev? Afmeld dig ved at sende en mail til soren.lundsgaard@hotmail.com og skriv “Afmeld” i emnefeltet. Så vil jeg ikke forstyrre dig længere.

Kender du en som du tror også kan få glæde af at modtage dette nyhedsbrev? Så videresend eller bed dem om at gå ind på denne adresse: https://soerenlundsgaard.com/omogkontakt/ og tilmelde sig i bunden af siden.

Vil du finde brevene fra de tidligere uger? Så bare klik HER og du kan se alle de nyhedsbreve jeg har udgivet.

Hej!

Mit navn er Søren Villumsen Lundsgaard og jeg står bag denne hjemmeside og dette nyhedsbrev. Jeg er studerende i Aalborg og via denne blog dokumenterer jeg min dagligdag og deler ud af det jeg finder interessant. Du må altid være velkommen til at kontakte mig med spørgsmål, kommentarer eller andet! Det kan ske via Facebook, skrive eller ringe på +45 31 71 65 03 eller følge mig på Instagram, YouTube eller LinkedIn. Du må også sende en mail til soren.lundsgaard@hotmail.com. Så vil jeg bestræbe mig på at vende tilbage hurtigst muligt.