✉️Nyhedsbrev uge 2 2022

soren.lundsgaard

✉️Nyhedsbrev uge 2 2022

Min hverdag er stadig stærk præget af eksamens-perioden og hvad det fører med sig af glæder og frustrationer. Jeg må indrømme at jeg har lært en del i denne periode ift. til min tilgang til stuidet. Det er dog heldigvis positivt, og jeg glæder mig til at starte på et nyt semester og få en “almindelig” hverdag igen. Og med de ord vil jeg sige tak for at du deler din tid med mig og læser nyhedsbrevet for uge 2 år 2022.

🧠Noget som jeg gerne vil dele

🤓Ugens lektie

Det er ikke for sjovt at det at læse på et universitet kaldes for et fuldtidsstudie. Op til en eksamen blev jeg påvirket af mine medstuderende der insisterede på at denne eksamen ville være nem nok og alle består. Deraf slækkede jeg lidt på min studiediciplin og brugte nok lidt for få timer i bøgerne end jeg burde. Det resulterede i en eksamen som jeg ikke er stolt af. Lesson learned: Det kræver en indsats at kunne levere et godt stykke arbejde til en eksamen – uanset hvad andre måtte mene om sværhedsgraden af eksamen.

📚Bøger

I bogen Sov rigtigt af Nick Littlehales kan man læse en masse omkring søvn. Noget jeg særligt tog med videre fra bogen, er at vi sover i 90 minutters cyklusser. Derfor siger forfatteren at vi i stedet for at regne i hvor mange TIMERS søvn vi får pr. nat, så skal vi regne i antal CYKLUSSER. Jeg har forsøgt at sove i 4-5 cyklusser = 6 – 7,5 time (1,5 time x 4-5). I en uges tid har jeg praktiseret at sove i 7,5 time (5 cyklusser) eller 6 timer (4 cyklusser) og umiddelbart føler jeg mig mere frisk ift. når jeg ikke forsøgte at tælle antal cyklusser. Det er i hvert fald værd at forsøge.

🎧Lydbøger

I denne uge har jeg haft et genhør med Stå fast – Et opgør med tidens udviklingstvang – af Svend Brinkmann. Første gang jeg læste bogen var i år 2019 og det var denne bog der præsenterede mig for stoiscmen, som jeg har taget godt imod. Bogen kan anbefales, hvis man føler at livet nogle gange er ved at løbe fra en.

🎞Videoer

Apropros at livet løber fra en – kender du så til at blive overvældet af alle de beslutninger som du skal træffe, hvortil at du til sidst ikke ved hvad du længere skal mene? Det fænomen redegør Matt D´Avella i denne video på YouTube. Man kan betragte det at skulle træffe beslutninger som et batteri. Efter en god nats søvn er batteriet ladt helt op, men henover dagen bliver batteriet tappet for mere og mere energi, hver gang der skal træffes beslutninger. Noget jeg selv har implementeret for at “spare” på mit batteri er f.eks. en forholdsvis ens garderobe så jeg ikke skal tage stilling til tøjvalg, faste rutiner om morgenen, træning der følger et bestemt mønster osv. Via disse teknikker kan jeg spare på mit mentale batteri for enten at kunne træffe bedre beslutninger i løbet af dagen eller slet og ret have et større overskud.

💬Citat

The longer you’re a teacher, the less you remember what it is like to be a student.

The longer you’re a doctor, the less you remember what it is like to be a patient.

The longer you’re a coach, the less you remember what it is like to be a player.

Change positions. A new perspective can improve your old methods.

James Clear

❓Et spørgsmål at stille sig selv

Hvilken god gerning vil du gøre for en anden i morgen?

👋Det var alt fra mig i denne omgang. Du ønskes en dejlig dag 😊

/Søren Villumsen Lundsgaard


Ønsker du ikke længere at modtage dette nyhedsbrev? Afmeld dig ved at sende en mail til soren.lundsgaard@hotmail.com og skriv “Afmeld” i emnefeltet. Så vil jeg ikke forstyrre dig længere.

Kender du en som du tror også kan få glæde af at modtage dette nyhedsbrev? Så videresend eller bed dem om at gå ind på denne adresse: https://soerenlundsgaard.com/omogkontakt/ og tilmelde sig i bunden af siden.

Vil du finde brevene fra de tidligere uger? Så bare klik HER og du kan se alle de nyhedsbreve jeg har udgivet.

Hej!

Mit navn er Søren Villumsen Lundsgaard og jeg står bag denne hjemmeside og dette nyhedsbrev. Jeg er studerende i Aalborg og via denne blog dokumenterer jeg min dagligdag og deler ud af det jeg finder interessant. Du må altid være velkommen til at kontakte mig med spørgsmål, kommentarer eller andet! Det kan ske via Facebook, skrive eller ringe på +45 31 71 65 03 eller følge mig på Instagram, YouTube eller LinkedIn. Du må også sende en mail til soren.lundsgaard@hotmail.com. Så vil jeg bestræbe mig på at vende tilbage hurtigst muligt.