✉️Nyhedsbrev uge 3 2022

soren.lundsgaard

✉️Nyhedsbrev uge 3 2022

Glædelig søndag! Her får du nogle af mine tanker, ideer, citater og spørgsmål som måske kan inspirere dig i din egen hverdag. Rigtig god læselyst ☀

🧠Noget som jeg gerne vil dele

🎧Lydbøger

I sidste uge blev jeg færdig med lydbogen Stå fast – et opgør med tidens udviklingstvang af Svend Brinkmann. I forlængelse af den har jeg lyttet til Ståsteder – 10 gamle ideer til en ny verden af samme forfatter. Bogen handler om 10 bud på tanker om hvad man bør stå fast ved, hvis meningen med livet ikke er at løbe hurtigere og hurtigere i hamsterhjulet. I bogen bliver der af ståsteder blandt andet nævnt det gode, sandheden, tilgivelsen og kærligheden. Der er meget stof til eftertanke – bogen kan anbefales.

Vi lever i en hverdag hvor vi skal opleve mere og mere og det kan ikke gå hurtigt nok! Hvad det kan føre med sig af problemer bliver behandlet i Gå glip – om begrænsningens kunst i en grænseløs tid også af Svend Brinkmann. Mange kender til akronymet FOMO (Fear Of Missing Out), men i bogen kommer Svend med nogle bud på hvordan det nogle gange kan være bedre at gå glip af oplevelser. Her bruger han også begrebet JOMO (Joy Of Missing Out) og i løbet af bogen kommer han med eksempler på hvordan det at lave mindre, nogle gange kan give god mening i en travl hverdag.

🎞Videoer

Youtuberen Ali Abdaal har lavet en video hvor han præsenterer sine mål for 2022 og samt reflekterer over hvordan det gik med målene for 2021. Man behøver dog ikke at have de samme mål som ham – men videoen kan alligevel bruges som inspiration til hvordan man laver mål, hvordan man når dem og hvorfor det nogle gange er smart bare at droppe et mål fuldstændigt.

🍽Opskrifter

Er man til nemme, veganske “bøffer”, så kan bøfferne fra denne opskrift anbefales! De er nemme, hurtige og billige at lave.

🔧Værktøjer/apps

Føler du at YouTube nogle gange sluger for meget af din tid? Så kan det være en hjælp at downloade en YouTube blocker til dit feed. Personligt bruger jeg Block the youtube feed til Chrome. Den sørger for at ens feed er helt blankt – og man undgår derved at tankeløst komme til at klikke på den ene video efter den anden.

💬Citat

It is wonderful how much work can be got through in a day, if we go by the rule—map out our time, divide it off, and take up one thing regularly after another. To drift through our work, or to rush through it in a helter-skelter fashion, ends in comparatively little being done. “One thing at a time” will always perform a better day’s work than doing two or three things at a time. By following this rule, one person will do more in a day than another does in a week.

Thomas Mitchell

❓Et spørgsmål at stille sig selv

Har du nogle nytårsforsæt? Hvis ja, hvordan går det med dem? Hvis nej, hvorfor ikke?

👋Det var alt fra mig i denne omgang. Du ønskes en dejlig dag 😊

//Søren Villumsen Lundsgaard


Ønsker du ikke længere at modtage dette nyhedsbrev? Afmeld dig ved at sende en mail til soren.lundsgaard@hotmail.com og skriv “Afmeld” i emnefeltet. Så vil jeg ikke forstyrre dig længere.

Kender du en som du tror også kan få glæde af at modtage dette nyhedsbrev? Så videresend eller bed dem om at gå ind på denne adresse: https://soerenlundsgaard.com/omogkontakt/ og tilmelde sig i bunden af siden.

Vil du finde brevene fra de tidligere uger? Så bare klik HER og du kan se alle de nyhedsbreve jeg har udgivet.

Hej!

Mit navn er Søren Villumsen Lundsgaard og jeg står bag denne hjemmeside og dette nyhedsbrev. Jeg er studerende i Aalborg og via denne blog dokumenterer jeg min dagligdag og deler ud af det jeg finder interessant. Du må altid være velkommen til at kontakte mig med spørgsmål, kommentarer eller andet! Det kan ske via Facebook, skrive eller ringe på +45 31 71 65 03 eller følge mig på Instagram, YouTube eller LinkedIn. Du må også sende en mail til soren.lundsgaard@hotmail.com. Så vil jeg bestræbe mig på at vende tilbage hurtigst muligt.