Nyhedsbrev uge 33 2021

soren.lundsgaard

Nyhedsbrev uge 33 2021

Nu vil jeg endnu engang fortælle lidt om hvad der er sket i den kommende uge ☀

👨‍💼Hvad jeg har arbejdet med:

Denne uge har haft et stærkt præg af min funktion som aktivitetsleder for Røde Kors Samaritterne Aalborg. Vi har snart et større møde, som jeg og mine skønnne med-frivillige er ved at planlægge. Det glæder jeg mig til!

Ellers har ugen også stået i det sociale tegn, hvor jeg både har haft besøg og lavet mad i mit eget køkken samt været ude og spise på en hyggelig Café. Det var nu ikke så ringe endda.

🔮 Hvad jeg ser frem til i den kommende uge

Sommerferien er nu for alvor ved at gå på hæld – i den kommende uge skal jeg på laboratoriekursus ude på universitetet, det glæder jeg mig virkelig meget til! Ellers står ugen også på en række møder med diverse organisationer og gamle venner – jeg tænker at det nok skal blive godt.

🤓Hvad jeg har lært

Jeg er en smule træt – det har været tryk på i denne uge, men fremadrettet vil jeg prøve at se om jeg ikke kan få mere “mig-tid” ind i kalenderen. Det er mega fedt at være social, have gang i en masse aktiviteter og deltage i den ene sammenkomst efter den anden. Men, det er nu også ret skønt bare at kunne sætte sig godt til rette i sofaen, tage en slapper og bare nyde at være til. Det handler om balance.

📚Hvad jeg læser

Jeg er stadigvæk godt i gang med bogen “Mærkbarhed” af Imran Rashid. Jeg forventer at blive færdig med den i den kommende uge.

Jeg blev spurgt efter om jeg kunne anbefale nogle gode bøger – til det, har jeg 2 bøger som jeg virkelig kan anbefale til ALLE, næsten uanset interesser. Det er et stykke tid siden jeg har læst dem, men det er ikke utænkeligt at jeg læser dem igen på et senere tidspunkt. De 2 bøger er

Factfulness – 10 grunde til at vi misforstår verden – og hvorfor den er bedre end vi tro af Hans Rosling

og

Sapiens – En kort historie om menneskeheden af Yuval Noah Harahri

God læselyst!

🥙Opskrift

I denne uge har jeg lavet en super lækker vegansk paprikagryde! Det er opskrift nr. 8 i rækken, siden jeg i sidste uge nulstillede alle mine opskrifter og fremadrettet vil lave mindst 1 ny opskrift om ugen.

Tanken var at jeg ville lave et decideret indlæg med hver ret – det synes jeg dog ville være lidt spild af tid, da jeg jo ikke selv laver opskrifter, men i stedet følger en opskrift fra nettet. Planen er derfor lige pt. at jeg vil dele retterne her i nyhedsbrevet og så kan man se flere billeder på min instagram-profil.

💬Citat

“In many cases, improvement is not about doing more things right, but about doing less things wrong. Don’t look for things to add. Look for things to eliminate.”

Ukendt

👋Det var alt fra mig i denne omgang. I ønskes alle en dejlig dag 😊

/Søren Lundsgaard